"Min rejse ind i hypnosens verden har vist sig at være vendepunktet i mit liv, og jeg ser tilbage på min rejse med dyb taknemmelighed.
Under uddannelsen har jeg udviklet mig både på det teoretiske, men bestemt også på det personlige plan.
Jeg blev løbende mere og mere bevidst om egne styrker og svagheder, og har personligt været igennem en stor forandringsproces. En proces der har ledt til en positiv udvikling og forbedring af egne færdigheder og ikke mindst eget selv. Det har ledt til øget selvindsigt, opbygning og fornyelse af egen identitet i takt m. erhvervet viden og forståelse for hypnosen som værktøj.
Uddannelsen har gjort mig bevidst om, at fortiden har formet mig, men den definerer ikke den jeg er, - for jeg har selv et valg om hvordan jeg vil bruge den. Der har løbende været op og nedture, som en helt naturlig del af processen. En proces der har krævet mod til at se indad, sårbarhed, handling, tålmodighed samt accept af at ægte forandring tager tid, men også vigtigheden af, at forandring sker kun hvis man har et oprigtig ønske om det.
Hvis du vælger at tage en uddannelse ved Lasse, så kan du forvente en yderst professionel og kompetent underviser. Lasse er dedikeret, og ikke mindst en utrolig dygtig formidler, som har en indgående viden om hypnose, hvilket han indarbejder behørigt og usædvanligt godt i sin undervisning.
Lasse formår at gøre undervisningen forståelig og underholdende, og har et oprigtigt ønske om at klæde os godt på til egen praksis. Det smitter at have en underviser hvor man kan se og mærke hans passion og viden,- det er yderst givende.
Tidligere asfalterede jeg i blinde uden at vide i hvilken retning, men med alt det opnåede efter endt uddannelse står jeg i en helt ny virkelighed, og jeg er blevet bevidst om i hvilken retning jeg skal navigere i.
Rejsen er først lige begyndt som bevidst kompetent, og jeg har meget at lære endnu, men mit liv er allerede ændret radikalt takket været denne uddannelse, som har været over alt forventning.
Jeg vil til enhver tid anbefale Lasse, som underviser,- hvis du er klar til at gøre en indsats, og få de nødvendige teoretiske og praktiske redskaber som hypnoterapeut."
- Henriette Magdalene Lundal Sørensen